Regnen

Regnen har påvirket vores hverdag. Vi burde jo ikke klage for der er mange steder rundt om i verden, hvor man lever med værre ting.

Men man opdager i hvert fald hvor meget man savner en telefon, der virker, lyskryds med lys og et kontor med en computer, der kan tænde.

Steffens kontor er fyldt med vand, så han arbejder lidt på må og få. Holder lidt møder osv. Det er virkelig kommet bag på mange, at naturen har så mange kræfter, og pludselig er en ens hverdag helt anderledes.

Men jeg kan sagtens arbejde. Se lige mit rod

Der er gået så lang tid...

Jeg har simpelthen haft nok at se til, efter jeg startede på arbejde igen. Jeg har på mange områder fået et chok over, hvor træt og brugt man er efter en lang dag på arbejde. En dag, der ofte starter før kl. 6.

Men nu er jeg ved at vænne mig til dette liv igen, og der er kommet en smule mere overskud i hverdagen. Derudover hjælper det selvfølgelig, at der på arbejde er lidt sommerstemning. Det er nu meget hyggeligt.

En anden grund til at begynde at blogge igen er, at min søster tager et år til Australien. Hun har lavet en blog, så vi kan følge med. Hun skal selvfølgelig også kunne følge med i, hvad der sker herhjemme.

Dejligt at komme igang med bloggeriet igen :) God mandag aften!

Arbejd, arbejd

Så er det blevet hverdag. Hverdag med arbejde. Det er meget mærkeligt ikke længere at være en del af Carolines dag på samme måde. Steffen nyder nu tiden med vores lille pige, og det er også dejligt. Jeg nyder, at vi har en rolig overgang til det virkelig bliver hverdag. Pu ha!

Det ligger stille med de kreative projekter. Når jeg endelig er færdig med dagens gøremål, står den på fjernsyn. Andet kan jeg faktisk ikke overskue.

Men er da blevet færdig med mariehønen. Jeg har brugt al for lang tid på den. Sådan går det altså nogle gange for mig. På torsdag til syning hos Line skal jeg have fundet på noget helt helt andet at lave.

Nå ja forresten, så er jeg i gang med sommerbukser til pigerne. Ikke fordi jeg tror det bliver sommer i morgen. Men vi har bestilt ferie til Lanzarote. FANTASTISK!

(finder lige et andet billede senere.... )

Stilhed

på bloggen, men ikke i det lille hjem. Vi har på skift været nede med omgangssyge. Det er bare ikke rart. Anna er ikke ramt, og vi krydser fingre for, at det er ovre, og at hun ikke skal igennem det. 

Jeg har fået lavet lidt indimellem. Blandt andet en colette kjole i denim. 

Og så er jeg jo inspireret af hende her ligesom de andre på mit syhold, så jeg skulle da også lave en colette i tern ligesom Line (og også en pung, men den må i se en anden dag)

Derudover er det blevet til et par penalhuse. Det store til Anna. Hun har selv valgt stoffet. Jeg troede jo, at det var uproblematisk at tage et barn med i stof2000. Men nej. Anna blev helt forelsket i det her stof, og da stof jo er en sund interesse, fik hun lov at få lidt :)

Det lille penalhus er til en helt særlig ven, jeg har. 

Endelig færdig

men desværre for lille. Jeg har endelig fået syet de sidste sting på Colette kjolen, som jeg startede på til syning hos Line. Jeg synes, den er blevet sød, men den næste skal være en størrelse større. Heldigvis er det allerede på torsdag, jeg skal til syning igen.

Det er nemlig ikke blevet til særlig meget krea den sidste måned. Jeg synes, Caroline med alderen kræver noget helt andet, så dagene går så hurtigt. Og nu har vi taget hul på den tredje sidste uge, inden jeg starter igen.

Fridag

Vi har holdt fri i dag. Det vil sige, at Anna har været hjemme fra vuggestuen, for Bedste har været på besøg i anledning af Steffens fødselsdag. Det er derfor blevet til en tur på kirkegården og brunch på cafe i dag. Dejligt afslappende og dejligt at have Anna hjemme. Kommer sådan til at savne sådanne dage, når jeg starter arbejde igen. Nu er der Rasmus Klump på dvd´en og hygge på madrassen i stuen. Elsker det!!

Tanker om tiden

I dag fylder Steffen 30 år. Det er selvfølgelig ikke gammelt, men man kan jo alligevel ikke lade være med at tænke over tiden.

For mig er denne måned lidt speciel. Den sidste måned på barsel. Måske også den sidste måned på barsel nogensinde. Caroline er ved at være stor, men hun er stadig min lille baby, og det bliver mærkelig at skulle gå fra hende hver dag. Heldigvis tager Steffen over et par måneder, inden det bliver rigtig hverdag. Det er godt, for vi startede som nummer 24 på venteliste til Annas vuggestue og er nu 28, så det går faktisk rigtig skidt. ØV!

Her er et billede af Caroline og mig på vores første gåtur ind til byen. Det virker som 100 år siden