søndag den 28. februar 2010

Fridag og dræn i ørerne!


I onsdags holdte Steffen en fridag. Anna skulle have lagt dræn om eftermiddagen, hvilket betød at hun skulle faste det meste af dagen. Ikke det letteste at forstå for en lille pige. Vi planlagde derfor at komme væk fra lejligheden, så der ikke var så mange ting, der mindede om mad og drikke.


Vi startede med en tur på kirkegården. Det var rigtig lang tid siden, at vi havde været der, og jeg tror, det var rigtig sundt for mig lige at se urnen igen. Jeg savner min far hver eneste dag, men hverdagen kører også bare derudaf, så tit ignorerer man også følelserne. Urnehallen er faktisk et dejligt sted at sidde og tænke lidt. Og så er der varmt her om vinteren... Kæmpe plus.



Bagefter gik turen til Babysam. Det kan kun anbefales at tage derhen en hverdag. Lørdage er rædselsfulde... Men der er bare ikke mange alternative til Babysam, og de har alting...

Vi nåede lige en frokost på en cafe i Valby, imens Anna sov, og så gik turen til ørelægen.

Anna klarede narkosen og opvågningen okay. Hun var lidt sur på os, men det er måske forståeligt. Som kompensation fik hun en kanelsnegl og en æblejuice bagefter... Lidt misforstået pædagogik, men puha det er hårdt som forældre at se sit lille barn blive lagt i narkose.

Resten af dagen gik over forventning, så dagen endte med at blive ret så hyggelig til trods for at anledningen til fridagen var dræn i ørerne.

mandag den 22. februar 2010

Ikke stresse!


Er der noget mere irriterende end når ens naboer laver noget badeværelse... For helvede hvor de larmer, og jeg prøver virkelig at sige til mig selv, at jeg ikke skal hidse mig op...


Nyder at være på barsel. Det er bare en uge med så mange lægeaftaler. Det er faktisk lidt træls, men igen ikke stresse...


Weekenden er gået med en hyggelig fødselsdagsfest hos Louise. Det er nogle søde veninder og jeg nyder at være med, selvom jeg er den eneste med barn og den eneste der ligner en flodhest... Pu ha er ved at være stor. Ikke bare stor men rigtig stor.

Søndag var afsat til Steffens familie, men jeg var træt og havde kvalme, så det var en lang eftermiddag.


Juhuu endelig er jeg kommet rigtig godt igang med at sy. Er næsten færdig med jakken til Anna. Det er så dejligt afstressende, bortset fra når de samtidig borer og hamrer nedenunder. Men prøver virkelig ikke at stresse over det.....


Billedet er Anna på vej i vuggestue med hendes Pingvin Hola... Det er fra vores ferie på Mallorca og total yndlingsbamse

onsdag den 17. februar 2010

Endelig barsel!

Så er jeg endelig gået på barsel. Jeg har glædet mig rigtig meget, men nu når man sidder her og tænker på at man først skal tilbage på arbejde 1. januar 2011... 2011... der er jo hundrede år til.

Den første dag er også gået stærkt. Anna kom først i vuggestue kl. 10, og jeg havde en del mails, der skulle læses, inden vi skulle til endnu en samtale på Riget. Nu har vi fået en plan for fødslen og hvordan de næste uger skal foregå. Det er nu meget rart. Nu kan jeg koncentrere mig om at nyde Anna, og masser af fritid.

Lige nu sidder jeg og er hammer træt. Steffen har en masse drenge fra arbejde til middag. Men jeg falder snart om på sofaen. Og så beder jeg til at Anna kan sove hele natten. Det kunne være så dejligt for hende.

Morgendagens projekt er at få købt noget stof til et par sommerbukser til Anna. Det har jeg villet i så lang tid og nu skal det altså være.

søndag den 14. februar 2010

Søndag!

Peter og Claus er taget hjem, og der er træthed at melde i vores lille hjem. Heldigvis har Anna sovet 2 timer til middag, hvilket hjælper rigtig meget.

Polterabenden i går gik fint. Det var lidt svært at være med til aktiviteterne med den store mave, men det var hyggeligt at være sammen med alle Louises veninder.

Undervisningen i lapdance må jeg dog indrømme slet ikke var noget for mig. Instruktøren gav den hele armen. Ved ikke om jeg er al for genert eller sippet til den slags, men jeg finder det ikke spor interessant, og Steffen kommer aldrig til at opleve mig gøre et seriøst forsøg på at udføre en lapdance. Han virkede ikke spor ked af det, da han fik den meddelelse....

Der er nu 2 dage tilbage på arbejde. Det er mærkeligt, at det allerede er tid til at gå fra på barsel, men jeg glæder mig. De sidste uger har været hårde og jeg er træt, og jeg kan mærke, at jeg har svært ved at finde gejsten til projekterne på arbejdet. Jeg er ikke på samme måde som sidst trist over at skulle undvære arbejdet i et lille års tid. Jeg glæder mig til at have fokus mere et sted.

lørdag den 13. februar 2010

En hel uge i vuggestue!


Så er ugen gået, og mirakuløst har Anna ikke været syg. Vi har hygget os, og hun har været så glad om aftenen. Fantastisk.

Der var fastelavn i vuggestuen og Anna var kineser. Anders har købt den fineste kjole i Shanghai. Så Anna var den fineste kineser med små kinesersko, som Tina havde købt, istedet for fastelavnsris. Men findes der en mere perfekt kineser end Anna. Rødt hår og tykke kinder. Men det vigtigste var jo også, at hun synes det var perfekt at være kineser.


I dag står den på polterabend og besøg fra Odense.

mandag den 8. februar 2010

Halsbetændelse, nye hjul og læge! Tjek tjek!

Endnu en dag med mega ondt i halsen. Det er da godt for træls. Anna er kommet i vuggestuen. Hun har ellers haft feber i weekenden, men den var væk til morgen, og hun glædede sig sådan til at komme tilbage til Tobias og Jakob. Steffen er også mega forkølet, så nu længes vi altså endnu mere efter forår. KOM VARME!

Var til lægetjek i dag. 7 uger til termin. Det er meget uvirkeligt, og det er gået vildt stærkt denne gang. Alt ok hos lægen, så nu skal vi scannes i morgen på Riget, for at se om mængden af fostervand er ok. Den var lidt for lidt sidste gang. Vi er lidt spændte.

Vi skal også have hentet Annas nye hjul i dag. Eller rettere sagt babyens og ANnas nye hjul. Det er nemlig en dobbeltdækker. Bugabooen er solgt, så vi skal have nye hjul. Synes det er vanvittigt dyrt, men det er jo nødvendigt!

søndag den 7. februar 2010

Fantastisk formiddag

Det har simpelthen været en dejlig formiddag. Det startede ellers skidt, da vi blev nødt til at aflyse vores frokostdate, fordi Anna havde feber. Vi tager simpelthen ikke chancer i øjeblikket. Men hun har bare nydt at gå rundt herhjemme med os begge to, til trods for feberen. Så jeg har fået symaskinen frem igen. Den har ellers været pakket væk siden min barsel sluttede. Det var bare så dejligt at sidde der og få lov til at sy. Syede godt nok sengetøj, men alligevel- jeg fik lov til at sy. JUHUU!

Anna spiser æbler i øjeblikket- mange æbler. Det skal være dem fra Årstiderne, for de er sprøde og lidt sure. De første mange æbler blev spist hele... og med hele menes alt undtages stiklen. Jeg synes, at det er lidt klamt, men som Steffen rigtig nok siger, så er de jo økologiske hele vejen igennem.

Ærgeligt at weekenden snart er over. Ih hvor jeg nyder, at vi alle tre er sammen.

lørdag den 6. februar 2010

12 år!




I dag er det 12 år siden Steffen og jeg blev kærester. Det er jo en evighed siden. Og hold da op der er sket meget de 12 år. Vi er jo blevet voksne i mellemtiden.


Vi er blevet voksne, gift og nu er vi forældre sammen. Det er helt fantastisk, at vi har kunnet følges ad alle de år og stadig nyder at følges ad. Jeg elsker Steffen endnu mere efter vi har fået Anna. Han er en fantastisk far, og Anna er fars pige. De har et fællesskab, som jeg ikke er en del af.

Steffen og Anna leger i sneen i gården. Jeg nyder en halv times stilhed. Bare lidt tid alene.